Hitra
En del af den nu nedlagte Snillfjord kommune (Sundan/Hemnskjela) blev i forbindelse med regeringen Solbergs kommunereform lagt til Hitra. Den nye del af kommunen ligger delvis på fastlandet, og omfatter omkring 300 indbyggere.
Øen Hitra er Norges syvende største (ekskl. Svalbard) og den største syd for Lofoten. Øyens landareal er 571,5 km², mens kommunens areal er 680 km². Højeste punkt er Mørkdalstuva, 345 moh. og ligger på vestsiden af øen. Topografi, vegetasjon og dyreliv er varieret. Langs kysten mod syd, vest og nord er naturen præget af vejrbidt kystklima med nøgne lyngheder. I det indre af øen findes fyrreskov, fjeldterræn og store moseområder med rigt fugleliv. Havmyran naturreservat blev fredet som naturreservat i 1982 og dækker vel 40 km² urørt mose- og hedelandskab på det indre af øen.
Hitra har omkring 7.000 søer og moser og mange har fiskbare bestande af ørred og fjeldørred. Øen har også en af Nord-Europas største hjorte-stammer (den med højest individtæthet), og grundejerne har helt siden 1800-tallet haft gode ekstraindtægter af jagtrettighederne. Mellem 600 og 800 hjorte skydes hvert år. Dertil findes mindre bestande af rådyr og elg.
Hitra kommune består af 2.500 øer, holme og skær, men de fleste er ubeboet. De største øer rundt om Hitra med vejforbindelse til hovedøen har en betydelig befolkning. Fjellværsøya er den største og fik vejforbindelse som erstattede færge til Fillan på fast-Hitra i 1992 da Fjellværøybrua som en del af Fastlandsforbindelsen blev åbnet, Dolmøya i nord fik vejforbindelse i 1961 og færgeforbindelse til Frøya. Helgebostad i Strømfjorden, som på sydsiden bare er skilt fra fast-Hitra med nogle få meter, fik først bro i 1983. Øgruppen Bispøyan nordvest for Kvenvær og flere mindre øer blev fraflyttet i perioden etter 1960-tallet.
Kort (geografi) - Hitra
Kort (geografi)
Land - Norge
Norges flag |
Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
NOK | Norske kroner (Norwegian krone) | kr | 2 |
ISO | Sprog |
---|---|
FI | Finsk (Finnish language) |
SE | Nordsamisk (Northern Sami) |
NO | Norsk (Norwegian language) |
NN | Nynorsk (Nynorsk) |